
Umiddelbart skulle man ikke tro, at skønne og vilde Bornholm skulle have ret mange ting til fælles med eksotiske og farvestrålende Thailand. Men de to steder har faktisk mere til fælles end som så. Og så har de hver deres højsæson, der ikke overlapper, så du kan nyde begge steder på deres absolutte maksimum.
Højsæson
Danmark er våd og kold i mindst halvdelen af året, og det indbefatter som bekendt også Bornholm. Således er der ikke ret meget tvivl om, at selvom Bornholm altid er skøn, er det næppe højsæson i vinterhalvåret. Det er koldt og blæsende, og da Bornholm har den skønneste natur og de pæneste strande, er det netop i vinterhalvåret, du prioriterer en tur til Bornholm.
I vinterhalvåret står Thailand derimod på sit absolut højeste med lange, varme solskinsdage og minimal regn. Thailand er således en oplagt destination, når du gerne vil forsvinde fra det kolde, danske vejr, da det thailandske vejr peaker, når det danske vejr er værst og koldest.
Til gengæld skinner solen altid på Bornholm i sommerhalvåret, og det er da heller ikke for sjov, at øen kaldes Solskinsøen. I sommerhalvåret er der desuden regntid i Thailand, og de to feriedestinationer er således et fuldkomment og perfekt mix, hvis du gerne vil have sol og varme året rundt.
Lækre strande
Begge steder er desuden beriget med nogle af de smukkeste strande, du kan forestille dig. I Thailand skal du sydpå for at opleve eminente sandstrande og azurblåt hav, hvor blandt andet Koh Samui, Koh Lipe og Railay har nogle af de allersmukkeste af slagsen.
På Bornholm har vi Dueodde, som har noget af det fineste og hvideste sand i verden – det er så fint, at det anvendes i timeglas. Det er således både smukt at se på, behageligt at ligge i og rart at gå på. Desuden er sandstranden helt ren, og der er noget så dejligt at bade. Det gælder i øvrigt for de fleste af Bornholms badestrande, og da Bornholm er omgivet af vand, er der rigeligt med muligheder for skønne sandstrande.
Overvældende natur
Både Thailand og Bornholm kan bryste sig med at have enormt spændende og anderledes naturoplevelser at byde på. I Thailand bør du rejse nordpå og trekke i Chiang Mai og Chiang Rai, hvor de smukke skovområder og bjergsider giver dig nogle af de vildeste naturoplevelser. I Khao Sok kan du opleve den vilde jungle og være tæt på det uspolerede dyreliv. Læs meget mere om Thailands vilde natur her.
På Bornholm er naturen mindst lige så vild og består i høj grad af klippemasser, grotter og huler. Helligdomsklipperne byder på magiske sagn, og grotterne består af meterlange gange, du kan forsvinde ind i. Klipperne rundt omkring på øen inviterer til spændende og udfordrende klatring. Opalsøen byder på noget af det smukkeste natur, du vil kunne opleve i Danmark.
Desuden er man begge steder svært glad for mad fra havet og de naturlige smagsoplevelser. Således er både det bornholmske og nordiske køkken og det thailandske køkken internationalt anerkendt.