aazz11

Bornholm er et slaraffenland af gode naturoplevelser, gastronomiske udfordringer og historiske vingesus. Solskinsøen, som altid har været et yndet rejsemål for danskere og internationale turister, falder aldrig i popularitet, og det er der mange gode grunde til. Læs mere her, hvordan du får den bedste ferie på Bornholm

Den bornholmske natur

Den bornholmske natur er smuk, vild og brusende, og Bornholm er et populært sted for vandreture uanset årstiden. Bornholm er – naturligt nok – omringet af vand, og har nogle af de smukkeste kyststrækninger i Nordeuropa. 

Hvis du tager ud til Dueodde, vil du opleve en alenlang og afsindigt smuk sandstrand med det fineste, fineste sand – sandet er så fint, at det bruges i timeglas. Eller tag ud til Helligdomsklipperne ved Gudhjem, der er opkaldt efter en hellig kilde – her kan du drage på tur 60 meter ind i de dybe og mørke grotter, klatre op af klipperne eller tage en sejltur rundt om. Begiv dig ud i Døndalen, forsøg at flytte rokkestenen i Paradisbakkerne eller sejl ud på Opalsøen.

Er du naturmenneske, har Bornholm alt, hvad dit hjerte måtte begære.

Kirke

Den bornholmske arkitektur

Arkitekturen på Bornholm er også et kapitel for sig. Særligt enestående er de smukke rundkirker på Bornholm, hvor Øster Lars er den største og mest kendte. Alle rundkirkerne på Bornholm er dog utroligt smukke, unikke og alle sammen et besøg værd. Tag også ud til Hammershus og få et historisk indblik eller tris rundt i de hyggelige små byer (bl.a. Svaneke, Gudhjem, Nexø og Rønne) og betragt den gamle danske arkitektur.

Røgeri

Det bornholmske køkken

Bornholm er også kendt for sine gastronomiske kunster. Faktisk har flere internationale madconnaisseurs stemplet Bornholm som værende grunden til, at dansk madkultur har vundet internationalt indpas. Brugen af lokale råvarer, herunder fisk og skaldyr, i nyfortolkninger af både danske og internationale klassikere, har gjort det bornholmske køkken populært.

Du skal utvivlsomt smutte forbi et af de utallige røgerier og få lækker røget fisk. Tul rundt i Gudhjem med en ikonisk kæmpe Krølle Bølle is i hånden. Mæsk dig i bornholmske ostespecialiteter og drik en lokalt produceret snaps til. Og så produceres der også the og chokolade på Bornholm, så du kan tage smagsprøver med hjem til familie og venner.

Det er selvfølgelig ikke gratis at rejse rundt på Bornholm, og det kan blive dyrt. Vil du gerne afsted nu, så lån penge gratis her – og planlægger du turen godt, kan du sagtens gøre det rigtigt billigt.