aazz11

Bornholm er et populært feriemål, og det er med god grund. Den smukke ø i Østersøen byder på rigtig mange fantastiske oplevelser, som kan underholde hele familien. Når man dog er en børnefamilie med helt små børn, så kan en vandretur til rokkestenen eller ekko-dalen hurtigt blive lidt for omfattende for de små ben. 

Heldigvis byder denne hyggelige ø på mere end smukke naturoplevelser. De mange hyggelige byer og butikker byder nemlig også på nogle fantastiske oplevelser, som uden tvivl vil give jer minder for livet. Læs med herunder og få inspiration til 3 sjove oplevelser for børnene på Bornholm. 

Mor og barn

1. Hullehavn og Syd-Øst For Paradis  

Hvis ens børn bare elsker sol, strand og vand, så bør man helt sikkert gå efter denne fantastiske strand, som gemmer sig mellem klipperne lige ved Hullehavn Camping. Her kan de mindste bygge sandslotte eller bade med forældrene, imens de lidt større barn kan hoppe fra udspringsvippen, som er en del af badebroen. 

Denne strand, som så poetisk bliver kaldt for ”Syd-Øst for Paradis”, er en form for hemmelig oase, som man skal vide eksisterer, førend man kan finde den. Stranden er super børnevenlig, så selv de mindste kan være med. 

Pak derfor tæpper, badetøj, badevinger, legetøj og udstyr til babyen og nyd en dejlig dag på standen. Det kan ligeledes være en god ide at smøre en madpakke, som i kan medbringe på stranden, sådan at i kan nyde en hyggelig frokost sammen i de skønne omgivelser. 

2. Snogebæk

Hvis i trænger til nogle oplevelser, som der er lidt mere gang i, så er det oplagt at tage til Snogebæk. Dette lille fiskerleje afholder hvert år en havnefest, hvor man nemt kan trille rundt med en klapvogn, imens man oplever områdets hyggelige charme. Her kan børn såvel som voksne nyde den skønne stemning. 

Man kan sagtens få en hel eller halv dag til at gå i dette hyggelige område, da stedet byder på mange skønne butikker og spisesteder. Om man så foretrækker kaffe, pizza eller en lækker is, så er der rig mulighed får at få både tørsten og lækkersulten stillet. 

Baby på strand

3. Kagebord på Fru Petersens Café 

Hvis der er noget, som både store som små elsker, så er det kage i massevis. Hvis i som familie har en sød tand, så kan i helt sikkert få kagetrangen stillet på Fru Petersens Café, som kun ligger en lille kilometer udenfor byen Østermarie. 

Her kan i proppe jer med kager og lækre boller lige så længe, som i orker, imens i nyder de smukke og idylliske omgivelser. Indretningen i caféen tager én direkte tilbage i ens bedsteforældres stue, så der sænker sig en helt speciel følelse af hygge, når man befinder sig i caféen.