aazz11

Hvis du har besluttet dig for, at familiens næste eventyrlige ferie går til Bornholm, kan vi garantere, at du har taget det helt rigtige valg. Den danske solskins ø er et oplagt feriemål for familien, der vil opleve noget ud over det sædvanlige, men uden at forlade dansk grund. Bornholm er nemlig et lille delikat stykke af Danmark, der er noget helt for sig selv. Særligt den bornholmske natur er en hel del anderledes, end hvad der findes i resten af landet og øen er derfor oplagt til rekreation og fysisk aktivitet, hvor hele familien kan være med.

 

Bornholm er populær for de mange forskellige ruter for vandreture på øen, så hvis du er til oplevelser på gåben, bør du og familien bestemt snørre vandrestøvlerne og komme afsted. Uanset om i er super rutinerede og gerne tackler stejle stigninger, eller en mindre rutineret familie med småbørn, kan øen byde på spændende og udfordrende ruter, hvor I får lov at nyde den bornholmske natur på helt tæt hold. Her kan I nyde de knejsende klipper, der kendetegner øens hårde ydre og som rejser sig i horisonten uanset hvor I går. Der er også rig mulighed for at dyppe tæerne i bølgerne eller bare nyde skovens stilhed, kun afbrudt af et par latente fuglefløjt, som naturens egen musik.

 

Natur og dyreliv på Bornholm

 

Hvis I har besluttet jer for at vandre, kan I med fordel vælge en af de autoriserede og godkendte ruter, som øen byder på. Ruterne er valgt for deres sikkerhed og chancer for at opleve unikt dyreliv på tæt hold. I vil have mulighed for at tage skovstier, klippestier, strandvejen eller noget helt fjerde. Her kan I også møde andre familier, der har taget samme aktive valg for deres ferie. Hvis I er sultne efter mere dyreliv, så er Bornholms populære sommerfuglepark sikkert et hit, hvor I kan komme tæt på op mod 1000 forskellige sommerfugle. I kan også nyde et rovfugleshow eller komme tæt på kapuglen. Det er også muligt at hoppe på hesteryg og opleve øen fra et firbenet perspektiv gennem et af de mange udlejningscentre, som findes på øen. I kan enten ride alene som familie, eller få følge af trækkere eller rutinerede ryttere, der kan vise jer øens smukkeste perler til hest.

 

I historiens øje

 

Hvis I trænger til et afbræk fra vandrestierne på øen, er det oplagt at snuse lidt til den danske historie, som Bornholm byder på. Særligt populært er den gamle ruin Hammershus, der engang rejste sig på en enorm klippeknude. Ruinen stammer helt tilbage fra 1200-tallet og er Nordeuropas største af sin slags. Slip ungerne løs og få nogle uforglemmelige feriebilleder med hjem. Gå heller ikke glip af de unikke rundkirker, der findes på Bornholm. Der er fire af slagsen. Efterfølgende kan hele familien hoppe et smut i tidsmaskinen og besøge middelaldercentret, hvor I kan opleve fortidens levn.