
Verden er en fest for en 3-årig, og alt er spændende. Der er ikke noget bedre end den måde, deres øjne lyser op på, når de bliver forkælet – særligt til deres fødselsdag. Man vil som forældre gerne give sit barn den perfekte fødselsdag og de perfekte gaver.
I denne artikel vil du få inspiration til, hvordan du kan gøre fødselsdagen helt perfekt for din søde 3-årige på Bornholm.
Hold børnefødselsdagen ude eller hjemme
Bornholm er en skøn og idyllisk ø, der kan danne de perfekte rammer om en børnefødselsdag. Du kan enten vælge at holde den ude på et børnevenligt sted såsom klatrebanerne eller DGI hallen, der er velegnede til børnefødselsdage.
En anden mulighed er at holde den hjemme, hvilket sagtens kan være lige så oplevelsesrigt for barnet – og så er der jo en masse skøn og smuk natur, som I kan udforske i løbet af dagen.
Boller, kage, flag og temafødselsdag
Den ideelle 3-års fødselsdagsfest byder på boller og kage og masser af flag. Vil du gerne give den lidt ekstra, så find nogle paptallerkener, krus og balloner med barnets yndlingsmotiver, som du kan dekorere bordet med.
Lav en slags tema. Det vil barnet helt sikkert se tilbage på med glæde og kunne huske: ”Det var dengang, jeg havde enhjørning fødselsdag”.
Legetøj til rolleleg som fødselsdagsgave til den 3-årige
Gaver til børn på 3 år kan være lidt af en udfordring. Når barnet når denne alder, er dets personlighed begyndt at skinne meget igennem, og barnet har en klar idé om, hvad han eller hun godt kan lide og bestemt ikke kan lide. Dette kan være svært at gennemskue for forældrene, og barnet kan nærmest skifte mening fra dag til dag.
Fælles for de 3-årige er dog, at de på dette tidspunkt er et sted i deres udvikling, hvor rolleleg er rigtig sjovt. Det vil sige klæd ud tøj, legekøkken og alt, hvad de ellers kan bruge til at lege, at de er en anden. Der er udkommet rigtig meget flot og solidt legemad af træ, ligesom man efterhånden kan få små isboder, købmandsdiske og meget mere i den stil.
Det er også tidspunktet, hvor de så småt begynder at interessere sig for figurer. For mange drenges vedkommende er det biler og figurer fra tegnefilm, mens piger begynder at få interesse for dukkehuse, dukker og små figurer såsom Sylvanian Families. Man skal selvfølgelig kigge på det enkelte barn, før man køber noget med små dele såsom Sylvanian Families.
Udendørs legetøj i fødselsdagsgave
Vil du gerne give noget udendørs legetøj, så er ting til sandkassen eller en løbecykel et rigtigt godt valg. Løbecyklen er fænomenal til at træne barnets balance med og gøre barnet klar til at køre på en rigtig cykel. Med en løbecykel kan barnet få fornemmelsen af at trille afsted, men barnet har samtidig fuld kontrol og kan sætte fødderne i jorden med det samme i modsætning til en almindelig cykel, hvor barnet først skal have fødderne fri af pedalerne. Køber du en løbecykel, så husk at købe en god cykelhjelm også, så dit barn er sikret, hvis han eller hun skulle vælte på en uheldig måde.