
Mange danske familier har tradition for at lave pakkeleg op til jul. Det praktiseres også til mange firmafester og andre sjove komsammener i forbindelse med julen. Der er ofte en underliggende konkurrence om at komme med den sjoveste snydegave, og så skal der selvfølgelig være noget lækkert og brugbart imellem også. Vil du gerne have lidt inspiration til, hvad du kan gå på gavejagt efter, så læs med videre her.
Flere kategorier inden for pakker til pakkeleg
Overordnet set kan man dele gaver til pakkeleg ind i flere kategorier:
- Den sjove snydegave
- Den lækre pakke
- Den bæredygtige pakke
- Den brugbare pakke
- Den søde pakke
Den sjove snydegave
Den helt klart sjoveste gave at finde på, er snydegaven. Men hvordan overgår man lige de andre i at lave snydegave? Nu er det meget forskelligt, med hensyn til hvor kreative ens familiemedlemmer er. Der er naturligvis de klassiske snydegaver, der byder på toiletpapir, toiletbørster eller en tung mursten. Disse er skønne klassikere og kan nemt fornyes med noget kreativt indpakning, så de ligner noget helt andet.
Den lækre pakke
Du kan også kombinere murstenen med toiletrullen. Læg dem i en lille kasse, som pakkes ind i flere lag kasser og gerne en masse tape, så der skal kæmpes for at få åbnet pakken. Det vil helt sikkert give en masse gode grin ved pakkelegsbordet.
Den lækre pakke består typisk af søde sager. Det kan være noget juleslik såsom en marcipangris eller chokoladejulemænd. Du kan også fint vælge at købe en ganske almindelig pose blandet slik eller bolsjer. Pudsigt nok, så er det ofte de lækre og spiselige gaver, der kæmpes om til pakkelegen – på trods af at julehyggen ikke ligefrem mangler slik og søde sager.
Den bæredygtige pakke
Den bæredygtige pakke kan bestå af noget, der er godt for miljøet og genanvendeligt. Dette kan være en simpel dagligdagsting, som modtageren pludselig får øjnene op for er en mulighed i hverdagen.
Den brugbare pakke
Den brugbare pakke kan bestå af noget, som modtageren vil få glæde af. Det kan eksempelvis være minihøjtalere eller smarte ølglas. Det kan også være alt muligt, som de fleste bruger i hverdagen – eksempelvis i køkkenet. Du kan også få gjort gaven lidt ekstra julet, hvis du vælger nogle glas eller krus, hvor der er julemotiver på.
Den søde pakke – måske hjemmelavet?
I samme dur kan du vælge at give julepynt – mere julet bliver det vist ikke! Og julepynt kan man jo altid bruge år efter år. Det er også et dejligt minde at have om en hyggelig stund ved pakkelegsbordet. Det kan være alt fra keramikfigurer, blinkende julelys eller måske en hjemmelavet gave? Der er mange muligheder for at lave julepynt selv, hvis du er lidt kreativ. Du kan eksempelvis lave snemænd ud af vat eller fylde en hvid sok med ris og klister øjne og næse på den.
Der findes altså mange forskellige muligheder, når det gælder om at finde gaver til pakkeleg – og der er ingen regler! Det må være sjovt, fornuftigt, lækkert og lige hvad du har lyst til.