
Bornholm, Bornholm, Bornholm! Den dejlige ferieø er den perfekte sommerdestination. Der er et væld af muligheder for at få en fantastisk sommer på den lille klippeø. Du kan gå på stranden. Du kan gå lange ture. Du kan hoppe fra klipper. Og så er der mulighed for at smage på hele øens lækre specialiteter. Men hvad er det vigtigste, du skal pakke, når turen går til Bornholm? Læs videre og find ud af det.
Gode gåsko
Det første, du skal huske, er naturligvis de gode gåsko. Bornholm er kendt for deres flotte natur. Men du skal huske godt fodtøj, hvis du vil gennemføre de udfordrende ture.
Du kan gå en tur rundt om Hammerknuden med udsigt til den flotte ruin Hammerhus. Eller også kan du i efteråret nyde synet af Danmarks største vandfald i Døndalen. I foråret kan du tage en god ven i hånden og nyde anemonerne i Blåskinsdalen. Mulighederne er mange. Det er bare at komme afsted.
Badetøj
Hvis du drager mod klippeøen i sommerhalvåret, skal du helt sikkert også pakke badetøjet. Det er nemlig altid sjovt at bade i Østersøen. Hvis du er til en dejlig strandtur, kan du opleve den hvide strand på Dueodde. Hvis du derimod er til lidt mere spænding, kan du tage på eventyr i klippelandskabet. Her kan du prøve at hoppe fra de højeste klipper i de smukkeste omgivelser.
Selvforkælelse
Sommerferie kalder naturligvis også på selvforkælelse. Den friske Bornholmske vind er kendt for at tage godt på kroppen. Det er derfor en god ide at købe nogle lækre produkter til din krop, du kan forkæle dig selv ekstra meget med.
Måske har du lyst til at pleje dit hår med en lækker hårkur? Måske vil du bruge sommerferien på at gøre din hud blød og fugtig? Eller måske elsker du bare at bruge en kvalitets læbepomade, der får dine læber til at se skønne ud. Hvis du ikke kan bestemme dig, kan du selvfølgelig købe en all-in-one pakke, hvor du får det hele. Få mere inspiration her.
Lyst til fisk
Hvis du har sagt Bornholm, har du også sagt røget sild. Det er ikke for ingenting, at Bornholm er kendt for sit fiskebord. Du har nemlig mulighed for at smage et bredt udvalg af alt godt fra havet, når du besøger øen. Der findes røgerier over hele øen. Så du skal helt sikkert huske at pakke din lyst til fisk med i tasken, når du drager mod Bornholm.
Godt selskab
Ingen ferie uden fantastisk selskab. Der er rigtig mange muligheder for at få et fantastisk ophold på Bornholm. Men hvis du ikke har nogen at dele de fantastiske oplevelser med, bliver det helt sikkert ikke så fantastisk, som det kunne blive. Så tag din bedste ven under armen eller overbevis din dejlige familie om, at det er tid til en tur til Danmarks dejligste ø. Det kommer I helt sikker ikke til at fortryde. Måske får i den allerbedste sommer i selskab med røget fisk, store klipper, hvide strande og imponerende natur.