
Den lille danske ø Bornholm, også kaldet solskinsøen, har masser at byde på, trods dens størrelse. Bornholm er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og besøges hvert år af mere end 600.000 turister. Bornholm har et areal på 588,36 km² med 158 km. kystlængde. 1 januar 2019 blev der talt 39.572 indbyggere på øen.
Bryllup eller bryllupsrejse på Bornholm
Bornholm er den oplagte kulisse både til et romantisk bryllup, og som destination til en bryllupsrejse. Bornholms smukke natur og hyggelige byer kan danne rammen om et super romantisk bryllup, og kan give gæsterne muligheden for at udforske den lille ø, i dagene op til, eller efter brylluppet. I kan blive viet under åben himmel, på rådhuset eller i en af Bornholms 22 kirker, efter brylluppet kan i få taget smukke billeder i Bornholms enestående natur.
Har du endnu ikke fundet den eneste ene til dit drømmebryllup på Bornholm, så er det en tur ind på en af de populære Dating sider, hvor du måske kan finde dit perfekte match, med profilteksten ”Drømmer om et romantisk bryllup på Bornholm”, og hvem ved, måske dukker prinsen på den hvide hest op.
Smag på Bornholm
I kan spise og drikke rigtig godt på Bornholm, hvor I både finder gourmet restauranter med nyskabende mad såsom Restaurant Nordlandet eller Restaurant Le Port, samt hyggelige restauranter med gode priser såsom Restaurant Pakhuset der har noget for enhver smag, både til børn og voksne.
I kan dog ikke besøge Bornholm uden at besøge et af de berømte røgerier, og smage en røget sild mens I sidder i solen. Det røgeri på Bornholm, åbnede i 1866, og siden har røgede sild været indbegrebet af smagen af Bornholm.
Bornholms rundkirker
Der findes i alt 7 rundkirker i Danmark, og hele 4 af dem ligger på Bornholm, så hvis I vil opleve en rundkirke, er i kommet til det helt rigtige sted. Den største, ældste og nok mest besøge kirke på Bornholm er Østerlars Rundkirke. Kirken menes at være blevet bygget i 1150.
Borgruinen Hammershus
Hammershus ligger som en flot ruin på toppen af Bornholm, og er uden tvivl et sted man skal besøge. Hammershus er Nordeuropas største borgruin, og ligger på Bornholms vestkyst. Ruinen ligger på en knude af klipper og hæver dig hele 74 meter over Østersøen. Det anslås at Hammershus blev bygget i 1200 og blev opført af Kong Valdemar Sejr og ærkebiskop Anders Sunesen.
Den har gennem tiden haft rollen som samlingssted, fæstning og sågar fængsel, hvor Leonora Christina sad fængslet. Hammershus blev fredet i år 1822. Grundet den høje beliggenhed, kan der godt være en kold blæst, selv om sommeren, så husk lige en ekstra trøje når I besøger Hammershus.
Brændegårdshaven – for børn og voksne
Besøg Danmarks ældste legeland, nemlig brændegårdshaven. Legelandet var oprindeligt en stor bondegård der blev åbnet op for besøgende i 1933, og har siden udviklet sig til zoo, badeland, forlystelsespark og legeland. Du kan prøve Danmarks ældste hånddrevne karrusel, give den gas i Klatreland, slå familien i en gang minigolf, eller tag en stille og rolig tur ud på søen i en robåd.
Du kan også hoppe i det 6000 m2 store opvarmede vandland og lade din indre vandhund tage over, og i zooen kan du møde æsler, lamaer, 2 slags aber, kænguruer, næsebjørne, geder, emuer, kaniner og masser af forskellige arter fugle.