aazz11

Der findes mange små hyggelige steder i Danmark, der for de flestes vedkommende er ukendte områder. Især Bornholm har mange naturskønne områder, der skriger på at man ifører sig vandrestøvler og campinggrej og udforsker.

Der findes mange standardiserede vandreruter på Bornholm og det kan derfor være en fordel, at man forinden afrejse til solskinsøen finder information om disse. Den mest kendte vandre rute på Bornholm er kyststrækningen, der tager flere dage at vandre langs.

Man kan naturligvis også udforske på egen hånd og kun delvist holde sig til de markerede stier og ruter. Dog er langt de fleste vandreture planlagt på en sådan måde, at man samtidig med naturen oplever nogle af de skønne seværdigheder, der findes på Bornholm.

Nogle steder bør man være ekstra opmærksom, da de indfødte kender til små steder, som ikke umiddelbart listes til turister. Forsøg derfor at finde en bornholmer, der villigt vil dele ud af sin viden om små steder i skoven med diversitet i dyre- og planteliv, eller blot kender til nogle fantastisk smukke steder.

F.eks. kan man i nærheden af Hammershus se et dannebrog, malet direkte på klippen i over 50 meters højde.

Vælg de rette ruter og oplev Bornholms små perler

Næsten alle forudbestemte vandreruter kommer forbi nogle af de store turistattraktioner. Dette kunne være i forbindelse med en vandretur i Almindingen, hvor man både kan lægge vejen forbi Rytterknægten som er Bornholms højeste punkt.

I Almindingen finder man også Rokkestenen, der er den mest turistbesøgte sten i Danmark, foruden hellestenene. At vandre gennem de bornholmske skove er noget for sig selv. Langt de fleste steder ligger naturen fuldstændig uberørt og brydes kun af de små skilte, der markerer hvor vandreruterne er placeret.

Syvlingerne, Varperne og de Underjordiske – kend Bornholm på myterne

Som sagt er der mange ting, man kan opleve når man vandrer på Bornholm. Langt de færreste turister kender til Syvlingerne, der er et træ beliggende i Almindingen nær Østermarie. Fra hovedvejen gennem skoven kan man ved et af mosestederne se et træ, der har underkastet sig for vind og vejr og lagt sig ned langs jorden. Dog har syv tykke grene vokset mod himlen fra stammen, hvorfor den kaldes Syvlingerne.

Bornholm er kendt for de mange myter og sagn, derfor er især Varperne et besøg værd. Historien bag disse stenhøje, beliggende midt på øen, handler om en bondemand og hans 3 døtre og 3 sønner. Sønnerne blev sendt væk fra gården, men kom tilbage i deres manddomsår og overfaldt deres egne, for dem ukendte, søstre og kusken, der kørte. Stenhøjene repræsenterer derfor døtrene og kusken således at man kan skelne deres flugtrute.

Sidst men ikke mindst er der de Underjordiske, der i manges ører kun er kendt som Krølle Bølle og hans familie. Dog er de underjordiske langt fra små søde skovtrolde, men nogle delvist onde væsener. I Pedersker kan man på kirkemuren se et hesteskosaftryk fra en mand til hest, der flygtede over muren forfuldt af de Underjordiske.