
Skal du til Bornholm – så få her de 6 bedste råd til hvor, hvornår, hvordan og hvorfor.
1. Rejsen til Bornholm
Den allerhurtigste og nemmeste måde at komme til Bornholm fra Jylland og Fyn er ved at flyve. Det tager en times tid, og du slipper for lang kørsel, broafgift og timer pakket i en bil. Kommer du fra Sjælland, kan du også flyve, men det er næsten lige så nemt at tage færgen fra Ystad.
2. Hvornår er Bornholm bedst?
Bornholm er jo en del af Danmark, og som sådan er klimaet ikke anderledes på Bornholm end i resten af landet. Og dog. For foråret er generelt set lidt køligere på Bornholm i resten af landet, og efteråret er til gengæld til lunere på Bornholm end i resten af Danmark. Sommeren er altid skøn, og Bornholm har faktisk gennemsnitligt flere solskinstimer end resten af landet har om sommeren.
Leder du efter gode rejsetilbud, så sigt efter september, hvor vejret er lunt, og hvor efteråret endnu ikke har meldt sin ankomst på Bornholm.
3. Hvad skal man se på Bornholm?
Den bornholmske natur minder mere om vores skandinaviske naboer, Norge og Sverige, end den danske. Der er bakket, fyldt med klipper og hård natur – samtidig er der frodigt og fuldt af liv. Du skal derfor i høj grad tage til Bornholm på grund af naturen. Tag ud til Opalsøen og nyd en storslået udsigt, kravl langt ind i klippevæggen ved Helligdomsklipperne, nyd udsigten fra Hammershus, gå en lang vandretur i Ekkodalen, forsøg af rokke rokkestenen i Paradisbakkerne. Læg dig ud på Dueodde strand og nyd solen og følelsen af noget af verdens fineste sand mellem tæerne. Tul rundt i Gudhjem og lur på den fine gamle arkitektur.
Bornholm har et utal af seværdigheder og steder, du kan bruge timer på. Det sværeste er at vælge.
4. Hvad skal du spise på Bornholm?
Når du kommer til Bornholm, vil du også opdage, at det bornholmske køkken er noget helt for sig selv. Således har flere store internationale gastronomi-magasiner kåret Bornholm som værende grunden til, at dansk og nordisk mad overhovedet trender internationalt set.
Hemmeligheden er brug af de lækre råvarer, som man kan få på Bornholm. Særligt fisk og skaldyr er i høj kurs, og du må og skal slå et smut forbi ét af de mange røgerier, nyde en røget sild og drikke et glas snaps til. Har du børn, skal de selvfølgelig også prøve den obligatoriske Krølle Bølle Is.
5. Hvor skal du bo?
Også her er mulighederne uendelige. Der er smukke sommerhuse, hyggelige bed and breakfasts, lækre Airbnb lejligheder og smukke luksushoteller. Hvor du skal bo, er helt afhængigt af behov, sted og præferencer.
6. Hvor lang tid kan du være afsted?
Bornholm byder hele tiden op til mere, og du bliver aldrig helt færdig med den. En uge er fin til at se de største seværdigheder, men forvent alligevel, at du vil have lyst til at komme tilbage igen. Og igen. Og igen.